Nordisk mytologi

Mars repræsenterer hengivende impuls og handling, det maskuline aspekt, disciplin, viljeskraft, og udholdenhed.
Tyr er den nordiske gud af tvekamp, sejr og heltemod, der afbildes med én hånd. I den islandske Eddaer beskrives Tyr som enten søn af Odin, som i den prosaiske Edda, eller søn af Hymir, som i den poetiske Edda.
Tirsdag er Tyrs dag. Tyr, eller Tiwaz, styrer love. Tyr har mistet sin ene hånd som en pagt med ulven Fenris, eller Fenrir. Fernis var umuligt til at fange. Guderne forsøgte at fange Fenris fordi i deres profetier blev de advaret om, at ulven vil vokse sig ud over al forstand og vil bringe kaos og ødelæggelse med i deres verden. Dværgen Sturloson vævede en magisk sløjfe af silke, der består af seks magiske bistandsdele: lyden af kattens potternes fald, kvindens fuldskæg, bjergets rødder, bjørnens sener, fiskens åndedræt og fuglens spyt. Sløjfe fik navnet Gleipnit og Fernis ville lade binde sig med den hvis én af guderne lægger sin hånd i dens gab. Fenris håbede at rive sig fri ligesom han gjorde før. Tyr var kendt for sin tapperhed og vil lægge frivilligt sin hånd i gabet på Fernis og Fenris åd den. Efter blevet bundet med den magiske sløjfe har Fernis fundet ud, at han kan ikke slippe fri fra den. Så Tyr frelste verden, men tabte hånden. Nogle gange blever Tyr afbildet med begge hænder, som en beskrivelse af ham før aftalen med Fenris.